Hvordan ansætter institutionerne personale fra EPSO-listerne?
Når der opstår en ledig stilling, tjekker institutionerne de profiler på reservelisten, der tilhører de beståede ansøgere, for at finde dem, der passer bedst til deres behov (f.eks. med hensyn til uddannelse, erhvervserfaring eller sprogfærdigheder).
Institutionerne kan også vælge at annoncere ledige job, der er relevante for ansøgere på listerne, via deres EPSO-konto.
EU-institutionerne har ansvaret for offentliggørelsen af ledige stillinger på din EPSO-konto. Det er dem, der beslutter, hvilke stillinger der skal offentliggøres for hvilke reservelister.
Ifølge personalevedtægten skal tjenestemænd, som allerede arbejder i institutionerne, tages i betragtning til ledige stillinger før kandidaterne på reservelisten.
Antallet af ansatte i EU-institutionerne står i forhold til deres størrelse og funktioner.
Læs også: Hvordan søger jeg et job, når jeg er på reservelisten?