Lige muligheder, mangfoldighed og inklusion
EU har det som nogle af sine vigtigste mål at styrke den sociale accept, udrydde fordomme og udnytte fordelene ved mangfoldighed i vores samfund.
Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor bestræber sig på at tilbyde lige muligheder og adgang til alle ansøgere uanset race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, herkomst, handicap, alder, kønsidentitet eller andre karakteristika.
EPSO's udvælgelsesprocedurer er udformet således, at de er klare, gennemsigtige og tilgængelige for alle ansøgere. Målet er at give alle ansøgere lige muligheder for at demonstrere deres kompetencer og færdigheder ved at identificere og fjerne hindrende faktorer, mulige fordomme og risici for forskelsbehandling.
EPSO bestræber sig på at tiltrække talenter fra forskellige baggrunde. Vi vil gerne øge mangfoldigheden i EU's talentmasse, så EU's institutioner afspejler mangfoldigheden blandt de europæiske borgere, som de repræsenterer og tjener.
Har du problemer med tilgængelighed? Del din feedback med os for at forbedre tilgængeligheden af vores kommunikation og udvælgelsesprocedurer. Hvis du har problemer med at få adgang til dele af dette website og/eller dokumenter, kan du kontakte os, og vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt. EPSO udarbejder om nødvendigt tilpassede formater, der er tilgængelige for hjælpeteknologi.
Har du et handicap eller en sygdom, der kræver særlig tilpasning af udvælgelsesprøverne? Læs mere i afsnittet med vigtige oplysninger til højre på denne side.