FAQs
Der var et problem med et testspørgsmål eller testindhold. Hvad gør jeg?
Udvælgelsesprocedurer for kontraktansatte
Hvis du har alvorlige betænkeligheder med hensyn til indholdet af et multiple-choice-spørgsmål i forbindelse med en udvælgelsesprocedure for kontraktansatte, bedes du kontakte os inden for én (1) dag (dvs. inden udgangen af dagen efter prøvedagen).
Du bør beskrive omstændighederne tydeligt, herunder dit ansøgernummer, som beskrevet i fremgangsmåden i indkaldelsen af interessetilkendegivelser.
Hvis det konstateres, at et spørgsmål ikke opfylder EPSO's kvalitetskrav, vil der blive gjort følgende for at rette op på problemet:
- Spørgsmålet vil blive rettet eller fjernet fra databasen
- Der kan blive iværksat korrigerende foranstaltninger, hvis EPSO vurderer, at problemet har haft negative konsekvenser for en ansøger. I så fald giver EPSO den pågældende ansøger et ekstra point for hvert annulleret spørgsmål, men højst ét point pr. spørgsmål samlet set.
Ansøgere, hvis prøveresultater ikke kan påvirkes af resultatet af deres klage – enten fordi de har opnået det krævede antal point, eller fordi de ikke ville opnå det krævede antal point, selv hvis deres klage blev taget til følge – vil ikke blive omfattet af de korrigerende foranstaltninger.
Klager, der indsendes efter fristens udløb eller ikke klart beskriver de(t) anfægtede spørgsmål og/eller de(n) påståede fejl, vil ikke blive behandlet. Klager, der kun vedrører oversættelsesspørgsmål uden yderligere forklaring, vil heller ikke blive taget i betragtning.
Almindelig udvælgelsesprøve med henblik på fastansættelse
Hvis du er i alvorlig tvivl om indholdet af en prøve (skriftlig prøve eller områderelateret multiple choice-spørgsmål), bedes du kontakte os via kontaktformularen på din konto på den fælles ansøgerportal senest 3 kalenderdage efter testdatoen.
Du skal klart beskrive det pågældende spørgsmål eller den pågældende del af prøven og karakteren af den påståede fejl og angive dit ansøgernummer (se det relevante bilag til meddelelsen om udvælgelsesprøve).
Hvis det pågældende prøveindhold ikke opfylder EPSO's kvalitetskrav, kan der blive gennemført korrigerende foranstaltninger. Du vil modtage et svar på din klage kort før dine testresultater offentliggøres på din ansøgerkonto.