Denne prøve har til formål at vurdere ansøgernes skriftlige kommunikationsfærdigheder.
EPSO kan anvende et eller flere af følgende formater alt efter de behov, som de ansættende tjenestegrene har givet udtryk for i forbindelse med hver udvælgelsesprøve:
- Skriftlig prøve vedrørende udvælgelsesprøvens område(r), hvor kun de skriftlige kommunikationsfærdigheder vurderes.
- Områderelateret skriftlig prøve, hvor der både foretages en vurdering af skriftlige kommunikationsfærdigheder og viden inden for det relevante område.
- Fritekstessay om EU-spørgsmål, hvor kun de skriftlige kommunikationsfærdigheder vurderes.
Ansøgerne skal løse deres opgave(r) ved hjælp af det materiale, som EPSO stiller til rådighed, jf. meddelelsen om udvælgelsesprøven. Vurderingen foretages på grundlag af de specifikke "ankre", der er anført nedenfor. ("Ankre" henviser til de elementer, som bedømmerne tager i betragtning ved vurderingen af en given kompetence.)
Strukturerer den skriftlige kommunikation med et logisk flow af idéer.
- Skriver koncist, så unødvendige ord og sætninger undgås.
- Fremlægger emnet på en klar og forståelig måde.
- Tilpasser sin måde at skrive på, så den passer til målgruppen og formålet.
- Anvender de oplysninger, der gives, til at løse opgaven på effektiv vis.