Gå til hovedindhold
Europa-Kommissionens logo

Kommunikation

Kommunikationseksperter spiller en afgørende rolle med hensyn til at skabe forbindelse mellem EU og borgerne.

De hjælper institutionerne med at være gennemsigtige i deres aktiviteter ved bl.a. at besvare spørgsmål fra medierne om EU's beslutninger, oplyse offentligheden om EU's politikker og gennemføre interne og eksterne opsøgende strategier

Kommunikationsmedarbejder

Jobbeskrivelse

Kommunikationsmedarbejdere dækker en lang række opgaver, herunder: udarbejdelse af pressemeddelelser, rapporter og andre dokumenter, tilrettelæggelse og afholdelse af pressekonferencer, udformning og gennemførelse af kommunikationsstrategier og -kampagner, etablering af forbindelser med pressen, sikring af EU's tilstedeværelse på tværs af alle medier, overvågning af mediernes dækning af institutionerne, forvaltning af strategisk kommunikation og krisekommunikation.
 
Nøglekvalifikationer

Du skal have godt kendskab til mindst to EU-sprog og en relevant videregående uddannelse, hvis du søger en stilling i lønkasse AD 5 (laveste lønklasse for fastansatte administratorer), samt flere års relevant erfaring, hvis du søger en stilling på et højere niveau (lønklasse AD 6/AD 7). Nøglekvalifikationerne kan variere, så du bør altid tjekke de specifikke krav, når der offentliggøres en udvælgelsesprøve.

Læs mere om udvælgelsesprøver og forskellige personalekategorier.

Du kan også se jobmuligheder eller gå ind på vores side om praktikophold.

Kommunikationsassistent

Jobbeskrivelse

Kommunikationsassistenter yder støtte i en række roller såsom etablering og vedligeholdelse af kontakter med medierne og gennemførelse af kommunikationskampagner.

Kommunikationsassistenter kan skulle håndtere kontakt til pressen, medierne og offentligheden. De hjælper med at udarbejde, revidere og forberede dokumenter til offentliggørelse, organisere arrangementer, forberede informationsdokumenter, publikationer, brochurer og audiovisuelle produkter, styre websites og de sociale medier og analysere virkningen af kommunikationsaktiviteter.
 
Nøglekvalifikationer

Du skal have et godt kendskab til mindst to EU-sprog, en videregående uddannelse i et relevant fag og et par års relevant erhvervserfaring eller en gymnasial uddannelse og flere års erhvervserfaring. Nøglekvalifikationerne kan variere, så du bør altid tjekke de specifikke krav, når der offentliggøres en udvælgelsesprøve.

Læs mere om udvælgelsesprøver og forskellige personalekategorier.

Du kan også se jobmuligheder eller gå ind på vores side om praktikophold.