EU Login-instrukser til EU's interne personale
Vær opmærksom på følgende, inden du ansøger
For at ansøge om at deltage i en EPSO-udvælgelsesprøve skal du:
- bruge en e-mailadresse til at oprette en EU Login-konto
- oprette en EU Login-konto for at logge ind på den fælles ansøgerportal
- oprette en profil på den fælles ansøgerportal (Single Candidate Portal, SCP)
Hvis du forventer ændringer i din kontraktmæssige status inden for de næste 18 måneder, er det meget vigtigt, at du bruger en korrekt e-mailadresse.
Sådanne ændringer kan f.eks. omfatte:
- kontraktens udløb (for kontraktansatte eller midlertidigt ansatte)
- orlov uden løn (CCP)
- ændring af institution
- eventuelle andre ændringer, der påvirker adgangen til din EU-e-mailadresse
Derfor er det vigtigt
EPSO-udvælgelsesprøver tager typisk flere måneder, før de endelige resultater offentliggøres. Hvis din kontraktmæssige status i mellemtiden ændres, og din EU-e-mailadresse bliver inaktiv, vil du ikke længere kunne modtage meddelelser fra EPSO, herunder om resultaterne af udvælgelsesprøven.
For at undgå dette anbefaler vi på det kraftigste, at du:
- bruger en privat e-mailadresse (f.eks. Gmail, Yahoo, Outlook)
- ikke bruger den EU Login-konto, der er knyttet til din EU-e-mailadresse (ender på .europa.eu), som du bruger til at logge på EU's systemer (f.eks. Sysper)
Opret om nødvendigt en ny EU Login-konto ved hjælp af din private e-mailadresse, og brug den til at:
- oprette din profil på den fælles ansøgerportal
- ansøge om at deltage i EPSO-udvælgelsesprøven
Yderligere vejledning
For at gøre processen lettere og sørge for, at du er på den sikre side, har vi udarbejdet trinvise instruktioner på engelsk og fransk og tysk. Læs dem omhyggeligt.