
Praktikophold i Generalsekretariatet for Rådet

Hvert år er der i Rådet omkring 100 pladser til lønnede praktikophold og op til 6 pladser til lønnede praktikophold for personer med handicap.
Hvad kan du forvente af dit praktikophold?
Et praktikophold i Generalsekretariatet for Rådet giver dig:
- førstehåndserfaring med arbejdet i Generalsekretariatet for Rådet
- viden om EU og indsigt i EU-institutionernes processer og politikker
- muligheden for at deltage i Rådets daglige arbejde
- udfordringer i et multikulturelt, flersproget og multietnisk miljø.
- chancen for at bidrage med en ny synsvinkel og den viden, du har fået under dine studier
Der er 3 typer praktikophold i Rådet:
- Lønnet praktikophold
- Praktikophold for studerende fra nationale forvaltningsskoler
- Programmet for positiv særbehandling af praktikanter med et handicap (lønnet)
Hvad indebærer et praktikophold?
Dit daglige arbejde afhænger af afdelingens behov, men svarer normalt til de arbejdsopgaver, der varetages af administratorer i starten af deres karriere, dvs.:
- forberedelse af møder og udarbejdelse af referater
- deltagelse i møder i Rådets forberedende organer og Coreper (Komitéen af Faste Repræsentanter for Medlemsstaternes Regeringer)
- research i forbindelse med bestemte projekter
- oversættelse af dokumenter
- indsamling af dokumentation og udarbejdelse af rapporter
Praktikanterne bliver også indbudt til at deltage i et studieprogram, der omfatter besøg og konferencer i andre EU-institutioner i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg.
Hvem kan ansøge?
- EU-borgere
- statsborgere i kandidatlande, der har afsluttet forhandlinger om EU-medlemskab
- ansøgerne skal have et virkelig godt kendskab til mindst to officielle EU-sprog. En stor del af den interne kommunikation i Generalsekretariatet foregår på engelsk og fransk, og det er derfor et krav, at ansøgerne har et godt kendskab til engelsk eller fransk (niveau C i den fælles europæiske referenceramme for sprog).
De fleste ansøgninger kommer i øjeblikket fra personer, der har læst jura, statskundskab, internationale forhold, EU-studier eller økonomi.
Generalsekretariatet for Rådet søger også praktikanter med kvalifikationer inden for andre områder, f.eks.: oversættelse, menneskelige ressourcer, kommunikation, uddannelsesstudier, datalogi (samarbejdsplatforme), arkiv- og dokumentforvaltning, ingeniørvidenskab, grafisk design, medievidenskab, landbrug, biokemi, sundhed og fødevaresikkerhed, energistyring, miljøvidenskab og luft- og rumfartsteknik.
Hvem kan ikke ansøge?
Vi ser bort fra ansøgninger fra personer, der allerede har gennemgået kurser (lønnede eller ulønnede) eller haft beskæftigelse i mere end 6 uger i en EU-institution eller et EU-organ, -agentur eller -kontor.
Læs mere på: https://www.consilium.europa.eu/en/trainee/