Dorthe C. (Europa-Kommissionen)
"Et af mine favoritsteder i Bruxelles er Place Flagey. Det er en livlig plads med et hyggeligt marked og populære caféer, og der er også et fantastisk kulturhus med en koncertsal, som har en lokal og meget venlig atmosfære, men faktisk har utroligt gode koncerter med verdensberømte musikere. Jeg har tit lyst til at tage ud i naturen og komme væk fra menneskemængden, og dér er skovparken Bois de la Cambre skøn – især tidligt om morgenen, for i weekenden og om eftermiddagen, aftenen og natten er der fyldt med familier og glade soldyrkere. Hvad angår museer, er det naturvidenskabelige museum med dinosaurskeletter, som er fundet i Belgien, et must og en garanteret succes hos børnene. Om sommeren bugner Coloma Rose Garden i Sint-Pieters-Leeuw i udkanten af Bruxelles af overvældende og duftende blomsterpragt, og her nyder jeg roen i den store park omkring det søde, lille slot."