
Assistenter inden for kommunikation

Har du erfaring inden for kommunikation? Vil du gerne i gang med en international karriere i et multikulturelt og mangfoldigt team? Hvis ja, så læs videre.
EU-institutionerne søger assistenter (AST 3) inden for grafisk design og produktion af visuelt indhold, sociale medier og digital kommunikation samt webmastere.
Dine hovedopgaver vil afhænge af det valgte område. Bemærk, at det kun er muligt at ansøge inden for ét af følgende områder:
- Område 1— Grafisk design og produktion af visuelt indhold: Dine hovedopgaver vil omfatte at: sørge for det grafiske design af kommunikationsprodukter af høj kvalitet på tværs af trykte og digitale kanaler, medier og sprog, omdanne data til klart og koncist visuelt materiale, anvende de institutionelle retningslinjer for visuel identitet og kommunikation, bistå i forbindelse med gennemførelse af EU-institutionernes kommunikationsstrategier, anvende Adobe Creative Cloud, navnlig Illustrator, Photoshop, InDesign og After Effects.
- Område 2 — Sociale medier og digital kommunikation: Dine hovedopgaver vil omfatte at: planlægge og producere lyd- og videoindhold på sociale medier, der er skræddersyet til målgrupperne, iværksætte, overvåge og måle effekten af organiske og betalte kampagner på sociale medier, samarbejde med interne teams af redaktører og teams, der beskæftiger sig med sociale medier og dataanalyse, overvåge og forvalte onlinefællesskaber og -samtaler, anvende sociale medieværktøjer såsom Emplifi, Talkwalker og andre platforme til at overvåge og analysere resultater.
- Område 3: Webmaster: Dine hovedopgaver vil omfatte at: oprette, forvalte, ajourføre og overvåge institutionens websteder og intranet, skabe flersproget og tilgængeligt webindhold, sørge for, at indhold, struktur og navigation er i overensstemmelse med branchespecifikke webteknologier (dvs. HTML, CSS og JavaScript), forvalte platforme til e-mailabonnementer og systemer til indholdsstyring, omsætte virksomhedsbehov til tekniske krav til IT-udviklere, overvåge den teknologiske udvikling på området.
Du kan læse nærmere om de specifikke opgaver, som ansøgere, der består udvælgelsesprøven, kan forvente at udføre, i meddelelsen om udvælgelsesprøven (se bilag II – Typiske arbejdsopgaver).
Du kan læse nærmere om kravene i meddelelsen om udvælgelsesprøven på ansøgningssiden nedenfor.
Der kan ansøges fra den 25. juni 2025, og ansøgningsfristen er den 29. juli 2025 kl. 12.00 (middag) lokal tid i Bruxelles.