Gå til hovedindhold
Europa-Kommissionens logo

Ville, juridisk medarbejder

Ville har arbejdet som juridisk medarbejder for Europa-Kommissionen i Bruxelles siden 2013, og han er født blind. Vi spurgte ham, hvad han syntes om udvælgelsesprocessen, og hvordan han har det med sit arbejde i Europa-Kommissionen.

"Jeg syntes, at tilgængelighedsteamet var meget kompetent og velorganiseret. Da de havde modtaget min tilmelding, foreslog de forskellige praktiske ting, der gjorde mig i stand til som blind at deltage i første del af udvælgelsesprøven på lige fod med de andre ansøgere, og disse ting var meget nyttige og fungerede fint. Det gode samarbejde med teamet fortsatte igennem hele udvælgelsesforløbet, også i assessmentcentret. Det var især en positiv overraskelse for mig, at alle dokumenter er i elektronisk form, fordi al korrespondance frem og tilbage bliver registreret i en elektronisk database. Derfor havde jeg som skærmlæserbruger næsten ikke behov for at bruge tid på at skanne papirdokumenter ind i computeren, som jeg var vant til fra min tidligere jobs. Jeg føler mig fuldt integreret takket være mine kollegers og chefers fantastiske måde at være på."

Ville har også gode råd til andre med særlige behov, som ansøger om et job i EU.

"Vis din motivation. Hvis du har et handicap, så prøv at se det fra arbejdsgiverens synspunkt. Vær forberedt på spørgsmål om dit handicap, og tænk på forhånd over fornuftige løsninger på ethvert særligt behov, det kan medføre i den konkrete arbejdssituation. Vær tålmodig. Se hver ansøgning og samtale som en mulighed for at lære – også selv om du ikke bliver valgt. Hav fokus på dine kompetencer frem for dine særlige behov."