Online Testing – What you must know
EPSO arbejder i øjeblikket sammen med to forskellige tjenesteudbydere om onlinetest. Husk at se efter, hvilken udbyder der er ansvarlig for at gennemføre test i forbindelse med din udvælgelsesprocedure.
Du vil modtage endelige og detaljerede tekniske instrukser for onlinetest sammen med din indbydelse via kandidatportalen.
Inden du påbegynder din test
Du skal først gennemføre en kontrol af de omgivelser, du befinder dig i. Dette trin sikrer sessionens integritet og resultaternes pålidelighed ved at bekræfte, at:
du er alene
du ikke har ikke-tilladte dokumenter eller genstande hos dig.
Udbyderspecifikke tekniske krav
Gennemse de tekniske krav ved at klikke på nedenstående logoer, alt efter hvilken udbyder der er testansvarlig for din udvælgelsesprocedure:
EPSO kan ikke ændre på disse krav, som hænger direkte sammen med funktionerne i den testapplikation, som testudbyderen stiller til rådighed.
Generelle krav (gælder for begge udbydere)
Inden prøven skal du sikre dig, at:
du har administratorrettigheder på din computer (til at installere testapplikationen)
firewalls eller antivirussoftware, der kan blokere applikationen, er midlertidigt deaktiveret
din internetforbindelse er stabil, navnlig i forbindelse med login, synkronisering af testlisten og testindsendelse
du har et gyldigt ID-kort (navn og foto på samme side, som kan læses ved indtjekning)
dit webcam og din mikrofon (indbygget eller ekstern) fungerer og forbliver aktiv under hele testen
du er alene i et stille, veloplyst lokale og ikke vil blive afbrudt under din session
du følger alle instrukser på skærmen omhyggeligt — hvis du ikke gør det, kan din test være ugyldig
du før din session tjekker, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt
du læser erklæringen om databeskyttelse i forbindelse med onlinetest.