Gå til hovedindhold
Europa-Kommissionens logo

EPSO indfører "skriftlig prøve" i sin prøveportefølje

Med EPSO's beslutning om at afholde prøver på alle 24-EU-sprog vil EPSO indføre en ny type prøve i sine udvælgelsesprocedurer fra 2024: den skriftlige prøve, som er en prøve, der har til formål at vurdere ansøgernes skriftlige kommunikationsfærdigheder. Den skriftlige prøve erstatter casestudiet*.

Den overordnede betegnelse "skriftlig prøve" omfatter tre forskellige typer prøver, som EPSO vil anvende i overensstemmelse med de behov, som de ansættende tjenestegrene har givet udtryk for i forbindelse med hver udvælgelsesprøve:

  1.        Skriftlig prøve vedrørende udvælgelsesprøvens område(r), hvor der kun foretages en vurdering af skriftlige kommunikationsfærdigheder. 
  2.        Områderelateret skriftlig prøve, hvor der foretages en vurdering af skriftlige kommunikationsfærdigheder og viden inden for det for udvælgelsesprøven relevante område.
  3.        Fritekstessay om EU-spørgsmål, hvor der kun foretages en vurdering af skriftlige kommunikationsfærdigheder. 

Ansøgerne skal besvare opgaven(erne) i prøven på grundlag af den dokumentation, der er stillet til rådighed af EPSO, og som vedrører udvælgelsesprøvens område(r) som angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøve.

Den skriftlige prøve er ikke en sprogprøve. Ansøgerne vil blive vurderet på grundlag af de specifikke "ankre" nedenfor ("ankre" er de elementer, der tages i betragtning af det personale, der retter prøverne (dvs. bedømmere) ved bedømmelsen af en given kompetence).

"Ankre" i forbindelse med skriftlige kommunikationsfærdigheder:

Ansøgeren:

  • skriver koncist uden brug af unødvendige ord og sætninger
  • præsenterer emnet på en forståelig måde
  • tilpasser/skræddersyr sin måde at skrive på, så den matcher målgruppen og formålet
  • anvender de oplysninger, der gives, til at håndtere opgaven
  • strukturerer den skriftlige kommunikation med et logisk flow af idéer.

* Casestudier vil fortsat blive anvendt i forbindelse med nogle igangværende udvælgelsesprøver.

Opdateret dato
05/06/2024 - 10:30