Vigtig information at huske på
- Nogle ansøgere kan være blevet testet af EPSO's nye testudbyder i andre sammenhænge. Ansøgere, der tidligere har installeret udbyderens testapplikation i forbindelse med andre prøver, skal afindstallere den fuldstændigt (herunder alle "skjulte filer") og geninstallere den på deres computer for at kunne tage EPSO-relaterede prøver. Ansøgerne vil modtage specifikke instrukser om, hvordan de skal gøre dette, når EPSO indkalder dem til at aflægge deres prøver.
- Ansøgerne skal tjekke, at de tekniske krav er opfyldt, for at sikre, at deres udstyr er klar til at fungere korrekt ved testen. Kontrollen af de tekniske forudsætninger gør det muligt for testudbyderen at kontrollere, om ansøgerne opfylder de tekniske betingelser, f.eks. at de har installeret den korrekte version af applikationen (2.1.1), hvorved det sikres, at der ikke er problemer med f.eks. kamera, mikrofon og andre funktioner. Den sikrer også, at ansøgerne er fortrolige med testplatformen, dens funktioner og de værktøjer, der skal anvendes i testsituationen. Ansøgere, som ikke har tjekket overholdelsen af de tekniske krav inden fristens udløb, og som oplever tekniske problemer i løbet af prøven, vil muligvis ikke få lov til at tage en ny prøve. Fordi dette tekniske forhåndstjek er så vigtigt, vil ansøgerne modtage en specifik e-mail fra testudbyderen om, hvordan de skal udføre det. De vil desuden af EPSO blive mindet om, hvor vigtigt det er, at de foretager tjekket.
- Du skal have såkaldte administratorrettigheder på din computer. I praksis betyder dette, at brugen af virksomhedscomputere ikke er tilladt. Vi anbefaler, at du læser EPSO's note Hvorfor kan jeg ikke bruge min virksomhedscomputer til EPSO's onlineprøver? | EU Careers (europa.eu) Her finder du mere information om dette krav.
- Du kan også læse erklæringen om databeskyttelse i forbindelse med onlineprøver på vores websted.