Ansøg med henblik på en karriere inden for dataforvaltning og dataviden
EU-institutionerne søger fagfolk inden for dataforvaltning og dataviden. De udvalgte ansøgere vil blive ansat som administratorer i lønklasse AD 7 til stillinger i Luxembourg.
De udvalgte ansøgere kan blive tildelt hvilken som helst af de nedenstående opgaver enten enkeltvist eller som en kombination afhængigt af tjenestens behov. De kan også blive tildelt lignende eller relaterede opgaver.
- Dataarkitektur og interoperabilitet – udformning og strukturering af datasystemer for at sikre interoperabilitet og overholdelse af EU-regler
- Datastyring og data compliance – fastlæggelse af rammer for forvaltning af dataadgang, datakvalitet og andre aspekter af det lovgivningsmæssige landskab
- Datapolitikker og -strategi – udvikling af strategiske rammer, der kan ligge til grund for politikker for dataforvaltning og -anvendelse på tværs af sektorer
- Datateknik og -integration – opbygning og vedligeholdelse af systemer til dataindsamling, datakonvertering og formidling af struktureret/halvstruktureret information, multimedieindhold, geospatiale data osv.
- Datalagring og dataplatforme – oprettelse af centrale lagre og platforme til datalagring og -analyser
- Business intelligence og rapportering – konvertering af data til praktisk anvendelig viden gennem analyse og visualisering
- Forvaltning af stam- og referencedata – sikring af, at vigtige forretningsdata er konsistente og nøjagtige på tværs af systemer
- Dataklassificering og metadataforvaltning – organisering og kontekstualisering af data med henblik på øget søgbarhed, tilgængelighed og genanvendelighed
- Datakvalitetsstyring – sikring af nøjagtige, fuldstændige og pålidelige data
- Datasikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred – beskyttelse af data mod uautoriseret adgang og sikring af overholdelse af bestemmelserne om beskyttelse af privatlivets fred
- Avanceret analyse og forberedelse til AI – forberedelse af strukturerede og ustrukturerede data til maskinlæring og AI-applikationer, herunder store sprogmodeller.
Du kan læse nærmere om de specifikke opgaver, som ansøgere, der består udvælgelsesprøven, kan forvente at udføre, i meddelelsen om udvælgelsesprøven (se bilag II – Typiske arbejdsopgaver).
Du kan læse nærmere om kravene i meddelelsen om udvælgelsesprøven på ansøgningssiden nedenfor.
Der kan ansøges fra den 11. november 2025, og ansøgningsfristen er den 16. december 2025 kl. 12.00 (middag) lokal tid i Luxembourg.
Ansøgerne skal indsende en scannet kopi af deres gyldige identitetskort eller pas senest den 16. december 2025 kl. 12.00 (middag) lokal tid i Luxembourg og scannede kopier af de dokumenter, der understøtter oplysningerne i ansøgningsskemaet, senest den 20. marts 2026 kl. 12.00 (middag) lokal tid i Luxembourg.